Menu

U11 drenge vinder Harte Cup

image
Peter Carstensen
17. januar 2023 kl. 14:44
Korup Ubberud Ungdom

KUU – U11 Vandt Harte Cup 2023

 

Vi spillede 5 kampe indledende med 5 sejre og vandt gruppe spillet i sikker stil uden at inkassere mål.  

Vi spillede efter nogle fokuspunkter som vi i det sidste stykke tid, har haft med på træningsbanen. Vi var dygtige til at bygge spillet op fra bagerste mand. Det var flot spil af drengene. I finalen mærkede vi de første nerver komme og vi kom fortjent bagud til et velspillende hjemmehold, fra Almind/Harte. Drengene kom igen og fik styr på nerverne og spillede med tålmodighed efter at scorer det udlignende mål, det kom på et drøn af et frispark fra spids vinkel kort før tid. Vi skulle derefter ud i 3 min. forlænget ”Golden Goal” hvor drengene viste ro og overskud. På godt kombination spil, viste hvad de kunne og skabte en chance som blev spillet til en større chance og som i flotteste stil blev sendt i kassen til 2-1. Turneringssejren var dermed i hus!

 

Vi havde også et hold mere med til Harte Cup som desværre, ikke gik videre efter det indledende gruppespil, de kæmpede bravt som ”rigtige mandfolk” til det sidste. De startede stævnet godt og med lidt mere held havde de vundet den første kamp i stedet for 0-0 og efterfølgende nogle af de andre kampe. Desværre blev holdet undervejs ramt af flere uheld/ skader og var på et tidspunkt i tvivl om de overhovedet kunne fortsætte, men de spillede videre som man så det Islandske landshold for nogle år siden. 4 spillere gav den ALT hvad de kunne i holdets sidste kampe og de fortjener den dybeste respekt for deres indsats og indstilling til stævnet. Det er en mentalitet som gør enhver træner stolt.  Men i indendørs fodbold er det nogle gange de små marginaler der afgør om man vinder/ går videre eller ej.  

Men hvad det andet hold fra KUU ikke vandt sportsligt - vandt de til gengæld med den opbakning de gav deres kammerater under kampen i finalen. 

De heppede flot på deres holdkammerater og var uden tvivl en vigtig faktor i finale kampen. 

 

Stoltheden i 2012 årgangen er til at få øje på, og nu venter der et par privatstævner i weekenden d. 28/29 januar i både ØB Cup hvor vi stiller med 2 hold og i Vestjysk Bank Cup i Uhre ved Brande hvor vi stiller med 1 hold.  

Luk