ØB stævne 2023

KUU U-11 vinder B-finalen i ØB stævnet 2023
Stævnet i Odense idrætshal startede lidt skidt med en sygemelding fra Valdemar, men det viste sig ikke at være et problem, for så rykkede de sidste 5 drenge lidt sammen i bussen og viste en mandfolkepræstation. Der var ikke tid til opvarmning inden den første kamp, så vi kom lidt langsomt ud af starthullerne og tabte de 2 første kampe. Herefter havde vi så fået gang i benene og vandt derefter de næste 2 kampe. Vi tabte så den sidste kamp og skulle derfor spille B-finale, hvor situationen og gejst var en helt anden. Her var alle blevet rigtigt varme og var samtidigt kommet i pulje med vores andet hold fra KUU og det gav en helt utrolig stemning og opbakning imellem holdene, som har kunnet høres i hele Odense. Det hele endte så ud i, at Adrian, Jonas, Mathias, Dupont, Mathias Krogager og Nicklas med 3 sejere i B-finalen og med stor jubel, kunne hæve den flotte pokal og kalde sig pokalvindere af B-finalen.
Stoltheden i 2012 årgangen er til at få øje på, og nu venter der et par privatstævner i vinterferien i både B1913 Kidz Cup hvor vi har 1 hold med samt i både Bilka Cup i Esbjerg i Daugaard Indoor Cup ved Vejle hvor vi ligeledes deltager med 1 hold i hver turnering.
Stort tillykke til drengene fra trænerteamet.