Udskriv siden

    Sommerafslutning i ungdomsafdelingen

    Af: Jacob Dall

    Spillere, forældre og gerne bedsteforældre inviteres til sommerafslutning i fodboldafdelingen. Arrangementet afvikles søndag den 20. juni 2010 fra kl. 13.00 – 17.00

    Der afvikles en stor five-a-side turnering med deltagelse af de helt store hold fra Europa. Inter, Bayern, Barcelona, Liverpool osv. Det er for årgangene U9 og op til U17. For de mindre årgange U6, U7 og U8 afholdes også en turnering med blandet hold. I den forbindelse vil vi gerne have hjælp fra enkelte forældre, som kan dømme kampene. Se nederst. Forældreforeningen stiller også en hoppepude til rådighed for de mindste!

    Vi skal endvidere have kåret årets spiller i alle rækker. I de mindste rækker U6, U7 og U8, er ALLE årets spiller! Kåring af årets spillere foregår i det telt Forældreforening velvilligt har stillet til rådighed! Forældreforeningen er også sponsor med pølser og vand til alle spillerne. Søskende, forældre og bedsteforældre har mulighed at købe pølser, øl og sodavand.

    Læs mere, og find tilmeldingsblanket i dette dokument.

    29.05.2010