Referat fra pokalkamp - Korup - OKS
Af: John Andersen
Korups pokalnederlag.
Pokalkamp Korup (FS) – OKS (DS) den 04/05-2010 Resultat: 1 - 3
Spændende møde med ”storebror” fra Danmarksserien fra Okson Park
Korups hold var slet ikke ”klar” og fik en elendig start på kampen – et meget tilfældigt angreb efter blot 2 minutter resulterede i en gæstescoring og 0 – 1 ved Ronnie Risnæs. Bedre blev det ikke for hjemmeholdet, da Marcel Kokspang efter 8 minutter fik præsenteret det røde kort og hermed måttet resten af holdet spille med kun 10 mand i 82 minutter.
Efter 19 minutter kom OKS`s anden scoring ved Christian Jørgensen i en situation, hvor Korupforsvaret blev ”overspillet” og målscoren ”slog” bolden i en bue i mål og 0 – 2.
Herefter kom Korupholdet meget mere med i kampen og vi så meget af den gejst, som vi så i lørdags mod Aarup. Der blev scoret mere i 1. halvleg, da der heller ikke var målchancer.
Korup forsatte fra 2. halvlegs start med en flot gejst som resulterede i mål efter 67 minutter, da Peter Henningsen spillede Anders Føns fri og denne svigtede ikke og 1 – 2. Der gik dog ikke mere end 5 minutter og det blev 1 – 3 ved Kemal Ikai ved et mindre svigt hos Korupforsvarerne. Korups gejst forsatte, men flere mål blev det ikke til og pokalturneringen er for Korups vedkomne slut i 2010.
Næste kamp er i Tved på LØRDAG d. 08. maj kl. 15:30 – så mød og støt!
Ref. John Andersen
12.05.2010