Udskriv siden

    Kampreferat:   Tommerup BK  2 - 2  Korup IF

    Af: John Andersen

    Oprykningen i hus!

    Albaniserien   d. 29 – 05 – 2011

    Korup har i de sidste 14 dage bare skulle have et enkelt point for opnå oprykning, men det er jo altid svært med det sidste ”nyk”. I dag skete det heldigvis og de to sidste kampe kan spilles uden nerver.

    Efter 12 minutter bragte Ulrik Madsen med et flot skud Korup i front, efter at holdet havde haft et par frispark frem mod hjemmeholdets mål. Men som så tit set bliver der hurtigt udlignet og dette skete også i det regnfulde vejr på Tommerups kunstbane. Korupspillerne sløsede i ”geledderne” og den hurtige Anders Birch kunne sparke bolden mellem benene på Jacob Reimer Nielsen. Ret efter var dommeren efter Korupmålmanden ”mere ild i røven” ellers gult kort – det gik for langsomt med at sparke bolden ud. Søren Andersen havde skud helt oppe i målhjørnet efter 35 minutter , men super redning af hjemmeholdets Mads Holm. Peter Henningsen havde også en ”flugter” ret efter, men ingen mål til Korup i disse situationer. 2 minutter før pause måtte Fernando Garzon ud i til en 10 minutter pause.

    2. halvleg måtte Korup starte med at forsvare sig med kun 10 mand. I kampen 65. minut sparkede Ulrik Madsen et af sine meget ”giftige” hjørnespark lige til lillebror Michael Madsen der havde det rigtige løb og headede bolden flot i mål.

    Korups målmand Jacob Reimer Nielsen manglede opdækning i kampens 77. minut og hjemmeholdet kunne score til 2 – 2 og det hele var meget nervebetonet. Korup kæmpede hårdt for at få oprykningen hjem via det ene point og det gav også målchancer til begge hold dog uden mål.

    Fernando Garzon måtte modtage sit 2. gule kort og måtte så forlade banen, da det gav rødt!

    Stor jubel i Koruplejren, da dommeren fløjtede kampen af og festen kunne begynde med den sprøjtende champagne.


    Korups næste kamp i Albaniserien er på LØRDAG d. 4. juni hjemme mod Sanderum BK kl. 15:00

    NB. Pokalkampen mod nr. 1 i DS er flyttet til TIRSDAG d. 7. juni kl. 1845 og det foregår i Korup.

    Ref. John Andersen

    28.05.2011