Kampreferat: Otterup BIK - Korup
Af: John Andersen
Ulrik Madsen var sikker!
Albaniserien 03/10-2010: Otterup BIK – Korup Resultat: 1 – 2
Det blev Ulrik Madsen der fik gjort det som Korup havde svært ved på dagen nemlig, at få lavet det mål der gav alle tre point.
På forhånd var Korupholdet klar over, at også Otterup var inde i en stime ved, at have vundet de sidste kampe og at de havde hjemmebanefordelen.
Der var dog også kun spillet 5 minutter og hjemmeholdet tilspillede sig en meget stor mulighed for mål, men det endte med en afbrænder. Efter 13 minutter kom Otterup i front i en situation hvor Korupforsvaret var alt for stillestående og det blev promte udnyttet til 1 – 0.
Korups spillere arbejder efterfølgende hårdt for at få et mål til 1 – 1 og det kom endelig i kampens 27. minut, hvor Emil Jensen kunne afslutte et flot gennemspillet angreb.
I den resterende del af 1. halvleg bølgede angrebene frem mod Otterups mål – bl.a. var det anfører Peter Hemmingsen der havde rigtigt mange muligheder, men bolden ville ikke ind, så måltavlen blev på 1 – 1.
Fra 2. halvlegs start var mønstret det samme som slutningen af 1. halvleg med gode forsøg uden at der kunne laves mål. Herefter var det hjemmeholdet der ligesom overtog spillet og Korups spillere haltede efter. Det blev Korup igen og i det 61. minut var det Jeff Outzen der ramte overliggeren uden mål og lige efter var det Jacob Reimer Nielsen der kunne redde en stor Otterup mulighed for mål. Korup fik igen styr på spillet og et kontraspil i det 78. minut blev Ulrik Madsen spillet helt fri og han svigtede ikke og scorede imellem benene på hjemmeholdets målmand og hermed nok til sejren. Den resterende del af kampen havde Korup flere gode fremløb mod Otterupmålet, men ind ville bolden ikke. De helt store muligheder kom i dommerens overtid på 3 minutter, Nicolai Vittings gode spark blev klaret fantastisk af målmanden og Urik Madsen og Jeff Outzen havde hver en 100 % chance for mål – men ikke flere mål og de tre point kom alle til Korup der fortsat kan prale med at være nr. 1 efter en 2 – 1 sejr.
Der var gode indsatser af flere Korupspillere, men nævnes kan ikke undgås Fernando Garzon og Kenni Rasmussen der hele tiden forfølger bolden lige meget hvor på banen.
Korups næste kamp (og vi glæder os) er hjemme i Korup og det er søndag d. 10. oktober mod Tommerup BK kl. 11:00 – og ALLE må gerne komme og støtte!
Ref. John Andersen
08.10.2010