Kampreferat: Marstal/Rise - Korup
Af: Emil Nutzhorn
Der blev delt i porten
Albaniserien 30/05-2010: Marstal/Rise – Korup Resultat: 3 – 3
En lang rejse i bil og med færge skulle gerne kaste tre point af sig, efter første halvleg var der dog ikke meget der tydede på at det skulle lykkes. Selvom Korup havde overvægt i spillet var det hjemmeholdet som havde skarpheden foran målet og kunne gå til pause med en 2-0 føring. Begge mål scoret af Lars Larsen. 1. Halvlegs dramatiske højdepunkt kom da målmand Kim Larsen blev offer for et sammenstød med hjemmeholdets Jacob Bové hvilket resulterede i at kims skulder gik af led og Emil Nutzhorn måtte overtage handskerne.
I pausen blev Korup holdet enige om at lægge et større pres på Marstal/Rise og så skulle der scores på chancerne og der skulle ikke gå længe førend at det budskab blev realiseret efter godt en times spil fik Fernando Garzon reduceret på en retur efter hjørnespark og godt ti minutter senere sørgede anfører Peter Henningsen med to scoringer for at Korup nu var i front. Desværre formåede Korup ikke at holde føringen da Marstal/Rise fik udlignet på straffespark.
Kampens spiller blev Peter Henningsen.
Næste kamp er sæsonens sidste hjemmekamp, den spilles LØRDAG d. 5/6 kl. 15.00 mod Næsby.
04.06.2010