Udskriv siden

    Kampreferat: Korup-Langeskov

    Af: John Andersen

    Vigtig Korup sejr!

    Albaniserien 22/8-2010: Korup - Langeskov IF    Resultat:  3 - 1 


    Oven på den tætte kamp i sidste uge der endte med et 1 – 0 nederlag var det nu der skulle point til Korupholdet.


    Korup viste selvtillid i de første 10 minutter af kampen og herefter var det som holdet blev ”lullet” i søvn. 1. halvleg første målmulighed kom til gæsterne efter et kvarter, men det blev en forbier. Der kom meget få chancer for mål meget ligeligt fordelt med en enkelt stor til Langeskov, men Kim Larsen viste sit format. Det blev Langeskov der meget fortjent bragte sig i front efter 40 minutter i en situation hvor Korupforsvaret tog sig en ”blunder” og hermed 1 – 0 til gæsterne og sådan blev det ved halvleg.


    Korup kom ud til anden halvleg med det sigte, at gøre det bedre end i første og det må vi sige skete via 3 mål. Første Korupmål var et selvmål, hvor gæsternes målmand boksede bolden ud i ryggen af en medspiller og dette pres ved Jeff Outzen gav mål efter ca. 55 minutter. Efter et kvarter mere hvor det var hjemmeholdet der havde bolden meget spillede Michael Madsen langt i venter til broderen Ulrik Madsen der afleverede ind til Fernando Garzon som scorede flot til 2 – 1. Da der var spillet omkring 85 minutter var det en retur bold uden for feltet, som Peter Henningsen sparkede ligeledes flot i Langeskovmålet og 3 – 1 og stor glæde i Koruplejren og blandt tilskuerne.


    Dejligt med en sejr til Korup og det vil gøre træningen meget lettere i kommende uge.


    Desværre var der ikke hverken ur, resultat eller holdopstillinger til tilskuerne, da der var ydet hærværk på stadiontårnet. Vi håber at de ansvarlige i bestyrelsen får sat reparation i gang til næste kamp? 


     


    Korups næste kamp er i Ådalen hos OB og det er lørdag d. 28. august kl. 15:30! 


    Ref. John Andersen

    22.08.2010