Kampreferat: Korup - Tved BK
Af: John Andersen
Korup godt kæmpende
Albaniserien 26/9-2009: Korup – Tved BK Resultat: 1 – 1
Det blev en kamp med masser af muligheder for mål og hvor der blev kæmpet for point til sidste fløjt.
Kim Larsen i Korupmålet havde gode redninger i første halvleg og kunne hermed holde gæsterne fra scoring. Efter 26 minutter blev den indskiftede Fernando Garzon målscorer til 1 – 0, også på hjemmefronten scorede Fermando i form af en ny fodboldspiller der blev født for et par dage siden og tillykke med det. Korup havde gode muligheder for mål i den periode og efter 36 minutter var det en uheldig Joakim Hansen der missede den meget store mulighed efter Tvedforsvaret var ”gået i knæ”. Der blev flere muligheder inden dommeren fløjtede til pause, men ingen mål.
Emil Jensen var også en synder, da han missede en 100 % chance efter blot 3 minutter, da han helt ”mod reglerne” skød ved siden af mål. Et kvarter inde i halvlegen havde Korup heldet med sig, da et indlæg af Tved angriber blev headet over Korupmålet.
1 – 1 blev det efter 75 minutter, da en Korup ”forsvarsbrøler” gav Tved et let mål. Resten af kampen blev der kæmpet for hver en bold og ikke altid lige efter reglerne og Tved spilleren Than-Ka Than måtte 5 minutter før tid gå den tunge gang til omklædning, da han blev præsenteret for det røde kort.
Korup burde have fået mere ud af kampen end uafgjort, men når det er så svært at lave mål må vi være tilfreds med 1 point. Dagens dominerende spillere efter afstemning var Fernando Garzon og Kenni Rasmussen.
Næste kamp er hjemmekamp og det er først SØNDAG d. 10. oktober mod Marstal/Rise 11:30 – ”kom og støt Korup”.
Ref. John Andersen
27.09.2009