Kampreferat: Korup - Marstal
Af: Niels Damsbo
Ikke en kamp at skrive hjem om.
Albaniserien 11/10-2009: Korup – Marstal Resultat: 1 – 3
Trods mange gode intentioner og endda træning lørdag formiddag lykkedes tingene ikke mod Marstal. Hverken forsvar eller midtbane fungerede optimalt.
Marstal kom foran 2 – 0 i første halvleg, før det lykkedes Benjamin Hansen at reducere inden pausen. I 2. halvleg fortsatte mønstret med overvægt i spil og chancer til Marstal, som dog kun fik scoret en gang mere til slutresultatet 1 – 3. Korup kan takke målmand Kim Larsen for, at nederlaget ikke blev større, idet han hev den ene store redning frem efter den anden.
Næste søndag gælder det et af topholdene Næsby på udebane. Her skal der helt andre takter frem, hvis det skal lykkes at få points.
Niels Damsbo
12.10.2009