Kampreferat: Korup - Marienlyst
Af: John Andersen
Fornem indsats af Korup!
Albaniserien 22/5-2009: Korup – Marienlyst Resultat: 1 – 2
102 tilskuere der fulgte Korups fornemme indsats mod topholdet i Albaniserien der gav et nederlag efter at de 90 minutter på stadionuret var paceret.
Efter blot 5 et halvt minut var Korup godt i gang med kampen ved et rigtigt flot mål af Peter Henningsen der sparkede i mål efter at være spillet fri i højre side af feltet og 1 – 0. Alle på Stadion var klar over at det blev en meget svær kamp at vinde over Rene Hansens toptunede hold fra Marienlyst. Korup kom altså rigtigt godt i gang og efter målet var der gode forsøg af gæsterne, men det blev kun til frispark/hjørnespark og ellers var Kim Larsen klar i Korupmålet. Korup havde også gode muligheder for mål da der ca. var spillet 20 minutter og spillet var fremadrettet. Efter 37 minutter sparkede Emil Jensen direkte på frispark fra venstre som gæstemålmanden klarede i stor stil, også efterfølgende havde samme Emil Jensen et godt skud på mål.
Efter 40 minutter tabte Korup bolden og det var ”mad” for gæsterne der sparkede i mål ved Patrick Pedersen og 1 – 1. Mod slutningen af halvlegen havde Michael Madsen to gode hovedstødsforsøg mod gæstemålet.
Marienlyst havde en stor vilje for at vinde og fortsat at være nr. 1 i Albaniserien, men det var Korup med det par gode forsøg der gjorde godt i starten af 2. halvleg. ”Der skal mere end et tophold til at gøre mig træt”, meddelte Kenni Rasmussen efter at være sat til ”tælling”. På et kontra angreb reddede Marienlyst spiller et hovedstød på stregen fra Emil Jensen og efterfølgende klarede Kim Larsen i modsatte ende og spillet vekslede meget i denne halvleg og Korup kæmpede bravt for at bevare det ene point ved 1 – 1. Desværre da stadionuret havde paceret de 90 minutter lykkedes det gæsterne at score til det meget vigtige mål til 2 – 1 og få 3 point med hjem og hermed at kunne bevare 1. pladsen i rækken.
En meget meget stor indsats af Korupholdet denne dag, så var det alligevel ikke så slemt at tabe til topholdet.
Næste kamp for Korup er på ONSDAG d. 03. JUNI i Svendborg mod endnu et topholdet ved S f B.
Ref. John Andersen
26.05.2009