Kampreferat: Korup – Tåsinge BK
Af: John Andersen
Det var som et nederlag.
Albaniserien 19/4-2009: Korup – Tåsinge BK Resultat: 3 – 3
Efter en flot flot 2. halvleg var det svært, at skulle nøjes med det ene point som en 3 – 3 kamp giver.
Det var ellers gæsterne der startede med et stort tryk på Korups bagerste forsvarsspillere. Korup kom efterhånden mere med i kampen, men fik løbende spillere småskadet så der måtte rokeres rundt.
Et boldtab hos Korup blev til mål, da Christian Madsen efter 27. minutter gjorde det til 1 – 0. Ti minutter senere ”solgte” Korups målmand sig dyrt og redede en 100 % chance til gæsterne. Der var ikke mange målchance i en første halvleg som efterhånden som kampen skred frem blev domineret af hjemmeholdet.
Korup kom fra pause og lagde fra start stort tryk på gæsterne der jo så viste at de ikke var usårlige. Korup tilspillede sig rigtigt mange chancer og det første mål kom efter hjørnespark fra Benjamin Hansen som Emil Jensen ”bankede” i mål hos Tåsingemålmanden. Efter 61 minutter var Korup i angreb og Joakim Hansen var tæt på mål. 10 minutter senere var det Jeff Outzen der ramte overliggeren og som Jens Møller Sørensen fra sidelinien kunne sige ”den fortjente en bedre skæbne”.
Korup havde nu en ”blunder” og efter 77 minutter kunne Anders Høj score til 2 – 1, men 3 minutter senere blev det 2 – 2 ved debuttanten Joakim Hansen. Jeff Outzen havde den store mulighed 4 minutter før tid uden mål. I minutter efter gjorde Joakim Hansen det til 3 – 2 til Korup, men denne stilling holdt heller ikke, da Frederik Nielsen fik lov at score. Der var så kun tre minutter tilbage, hvor Peter Henningsen ramte overliggeren og Jesper Nielsen var også tæt på.
Korup fik for lidt ud af denne kamp og det bør gå ud over Årup i næste uge – god kamp så vi af flere spillere, men nævnes bør Tue Rasmussen.
Næste kamp for Korup er på LØRDAG d. 25. april kl. 14:00 i Årup – så ”kom og støt holdet” på det skønne anlæg i Årup!
Ref. John Andersen
19.04.2009