Udskriv siden

    Kampoplæg - TPI - Korup

    Af: Emil Nutzhorn Jensen

    TPI – Korup onsdag kl. 18 i Pårupparken

    Onsdag gælder det sæsonens første lokalderby mod TPI. TPI har som oprykker haft en flot indledning og indtager i øjeblikket fjerdepladsen hvilket er lidt bedre end Korup som befinder sig på syvendepladsen.

    TPI er dygtigt og spilstærkt hold som tæller flere profiler heriblandt den tidligere Korupbomber Ulrik Madsen som igen i denne sæson ser ud til at kende vejen til nettet.

    For Korup er der flere spillere som har en fortid/nutid hos onsdagens modstander holdets træner Leon Hansen startede sin karriere i klubben og stadigvæk aktiv på old boys niveau i klubben. Joachim Hansen har tidligere ageret topscorer for klubben, derudover har Benjamin Hansen, Morten Pedersen, Kim ”Tv”Larsen, Nicolaj Vitting, brødrene Outzen, Brødrene Møller, Marcel Kokspang og Søren ”Sammer” Andersen alle haft en fortid i klubben, enten som ungdoms- eller seniorspiller. Man må derfor også forvente at det er en flok sultne spillere som ikke mindst vil revanchere weekendens svage indsats, men også gerne vil præstere det ypperste mod sin tidligere klub.

    Korup har haft en god gang træning mandag hvor der blev løsnet op for de tunge ben fra weekenden samt arbejdet på de taktiske aspekter frem mod kampen mod TPI. Holdet virker virkelig tændt op til kampen og vi håber at rigtig mange tilskuere vil møde op og støtte Korup i lokalderbyet.

    Korup IF.

    08.09.2009