Flotte nomineringer til Korup folk
Af: Emil Nutzhorn Jensen
Hjemmesiden ligabold.com fokuserer på seriefodbolden for herre senior. Korup spillere er nomineret i to kategorier.
De fleste folk kender efterhånden til hjemmesiden ligabold.com som fokuserer på seriefodbolden for herre senior. Som en afslutning på sæsonen 2008 har hjemmesiden valgt at lave en lang række priser som uddeles i den nærmeste fremtid. Korup er flot repræsenteret i to kategorier: Årets målmand, og årets topscorer. Begrundelsen for de to nomineringer er som følger.
Årets Topscorer - Ulrik Madsen, Korup
Giv ham lidt plads og han scorer. Ulrik Madsen har om nogen været manden bag Korups kasser i år. 15 mål i nærmest ingen kampe. Angriberen har scoret et hav af mål og Ulriks målnæse har fortjent sparket spilleren ind på de nomineredes liste.
Årets målmand - Kim Larsen, Korup
Korups sikre sidste mand er kendetegnet ved at hans hurtige reaktioner på stregen samt en frygtindgydende mand til mand-keeper. Kim har i årets løb haft rigtigt mange memorable redninger og nomineringen vil ikke komme bag på mange.
Afstemningen afgøres de kommende dage af brugerne på ligabold.com, så alle der går ind på siden kan gøre deres indflydelse gældende og hjælpe Ulrik og Kim videre fra nominering til vinder af deres respektive kategorier.
Korup er stolte af de to nomineringer og ønsker både Ulrik og Kim held og lykke med afstemningerne.
Emil Nutzhorn Jensen
20.01.2009