Udskriv siden

Infofolder

Download folderen her.

Kære forældre til børn og unge i KIF.

 

Vi vil gerne opfordre jer til at bakke op om forældreforeningen.

 

Forældreforeningen gør et stort stykke arbejde for vores børn. Det er

bl.a. dem der hvert år arrangerer Skt. Hans Fest på sportspladsen. De er ligeledes stærkt involveret i Ungdomsafdelingens sommerafslutning – både økonomisk og i form af hjælpere. Deres mange initiativer gør, at de  

trækker et kæmpe læs, for at rejse midler der kommer vores børn

til gode, det være sig såvel til de enkelte hold og til Ungdomsafdelingen. Vi går ikke forgæves, når vi spørger efter deres hjælp, og vi har et godt samarbejde med dem.

 

I kan bakke op om forældreforeningen ved at købe et medlemskab.

Desuden kan i støtte dem i form af hjælp til deres arrangementer. De kan altid bruge en ekstra hånd.

 

I kan finde mere information om Forældreforeningen på

www.korup-fodbold.dk/Forældreforeningen

 

Støt dem der støtter vores børn.

 

 

Fodbold kan spilles af alle...

Børnene skal ikke være ret gamle for at få et stort udbytte af at spille fodbold, og allerede i 3 - 6 års alderen kan de deltage i fodboldstævner, med en aktiv forældreopbakning.

Generelt vil der i træningen blive lagt vægt på glæde, tryghed, socialt samvær og bevægelse. Udgangspunktet er leg, bold og børnenes naturlige glæder ved fysisk aktivitet. De fysiske aktiviteter suppleres med en række klubarrangementer, hvor samværet med kammerater og forældre er i højsædet.

Klubbens ungdomsafdeling er fundamentet for klubbens fremtid.

Små opgaver til dig som forældre...

Vask af kamptøj (Turnusordning mellem forældre).

Kørsel til kampe/stævner.

Evt. holdkasse til is, sodavand og slik.

Frugtordning til pauserne.

Kom og se dit barn spille fodbold (kamp og træning).

 

 

Med venlig hilsen Ungdomsudvalget.

 

Hvem, Hvad, Hvor og Hvorfor?

 

HVEM:


Forældreforeningen under fodboldafdelingen er en støtteforening som blev stiftet helt tilbage i 1978. Nu såvel som den gang består den af en række forældre, som gerne vil gøre en ekstra indsats for at bidrage til ungdommens trivsel - arrangementsmæssigt og økonomisk.

 

HVAD:


Vi bidrager gerne med arbejdskraft ved stævner, afslutninger, sammenkomster og lignende. Derudover er den årlige Sankt Hans Fest og KIF Fodbolds Indendørsstævne Forældreforeningens faste arrangementer, og vi er også behjælpelig ved Fodboldklubbens Tour De Korup. 

HVOR:

Vi støtter ungdommen økonomisk. Vi har således i de senere år støttet forskellige aktiviteter som ex: Miniput tur, træningstøj til U9 og U14, farve-tv til klubhuset, U10/U11 tur til Parken, U17 drengenes tur til Costa Brava Cup, sommerafslutning U15 piger. Ligeledes har vi sponsoreret pølser og vand til Øens Hold arrangement med besøg af OB spiller.

   

VÆR MED TIL AT GØRE EN FORSKEL:


Udover de indtjeningsmuligheder vi har i form af ovenstående arrangementer, er foreningen afhængig af forældrenes støtte – det være sig med både frivillig arbejdskraft til diverse arrangementer som økonomisk. Du/i kan blive medlem for 100,- kr. årligt med lotteri, hvor der bliver udloddet 5 gevinster til medlemmerne fra en af vore samarbejdspartnere.

 

 

Dit/jeres medlemskab - BETYDER:

 

  -  At vi stadig kan støtte Korup Fodbolds – ungdom med midler til rejser, stævner etc.
  -  At lokalområdets ungdomsspillere kan opnå endnu bedre sportslige resultater.
  -  At vi fastholder ungdommen i et socialt velfungerende miljø.

 

STØT OP OM OS – VI STØTTER OP OM UNGDOMMEN

 

 

Vi takker for den støtte du med din/jeres indmeldelse har vist foreningen.

 

Michael Jacobsen                                     

Formand